fyge

Danish

Etymology

From Old Norse fjúka, from Proto-Germanic *feukaną, from Proto-Indo-European *pewǵ- (billow, bulge, drift). Cognate with Latvian pūgà (gust, blast, storm, blizzard).

Verb

fyge (imperative fyg, infinitive at fyge, present tense fyger, past tense føg, perfect tense har føget)

  1. to be moved around by the wind
  2. (figuratively) to be hurled
    • 2017, Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers friller og elskerinder, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Det føg med anklager og beskyldninger fra kongen mod Kirsten Munk, []
      Accusations were hurled by the king against Kirsten Munk, []

Further reading

Middle English

Noun

fyge

  1. Alternative form of fige
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.